Fællesskab og AlmenBolig+

Læs om Marie og John, der sammen med deres to piger Irma på 5 og Olga på 2 år har valgt, at starte et nyt liv i Albertslund.


Marie og John havde længe ledt efter en bolig. Her forklarer Marie, hvorfor Albertshave særligt med Almenbolig+ gjorde udslaget for at rykke teltpælene op.

"Vi læste om AlmenBolig+, hvor vi både får mulighed for at sætte vores præg på bolig og fællesarealer – dét synes jeg lød fedt".

"Og vi får mulighed for at bo sammen med nogle mennesker, som også vil fællesskabet. Vi ved, at det ikke er et guldbryllupskvarter - hvor børn bliver tysset på"

For Marie og John var det især "nybyggerfælleskabet", der trak.

"I vores tidligere andelsforening har vi måske de samme rammer med stort åbent gårdmiljø, hvor vi kan møde andre. Vi har bare ikke den der naturlige interesse i hinandens liv, som vi måske godt kunne tænke os at have. Men det har vi nu."